Vi har opdaget du bruger
Internet Explorer

Design og funktionalitet på siden vil være svækket grundet dette.
Hent en mere kompatibel browser nedenfor for at undgå dette

Hent din nye browser

Privatlivspolitik

1. Formål med denne politik
1.1. Formålet med denne privatlivspolitik er at gøre dig opmærksom på, hvordan First Lease A/S’ VestergaardGO (”vi”, ”os”) behandler personoplysninger i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og Databeskyttelsesloven (DBL).

1.2. First Lease A/S’ VestergaardGO behandler dine oplysninger til et eller flere specifikke formål, herunder når du indgår en leasingaftale med os eller deltager i vores markedsføringstiltag. De oplysninger, vi behandler, kommer som udgangspunkt direkte fra dig. Behandlingen sker for at opfylde en aftale med dig eller opfylde en retlig forpligtelse, som vi er underlagt, eller hvis vi har dit samtykke. Vi overfører som udgangspunkt ikke dine personoplysninger uden for EU/EØS til ovenstående formål.

1.3. Du kan anvende nedenstående indholdsfortegnelse til at blive ført hen til de områder, du gerne vil vide mere om:

    2. Beskrivelse af databehandling
        2.1.1 Leasingaftaler
        2.1.2 Markedsføring, konkurrencer mv.
        2.1.3 Sociale medier
        2.1.4 Hjemmesider og Cookies
3. Meddelelse ved lovpligtig behandling
4. Andre modtagere af personoplysninger
5. Dine rettigheder
6. Vores kontaktoplysninger
7. Ændringer

2. Beskrivelse af databehandling
Nedenfor kan du læse mere om de typer af behandlinger, vi foretager af dine personoplysninger. 

2.1. Leasingaftale
Når du vælger at lease din bil via VestergaardGO, behandler vi (First Lease A/S) og vores leasingpartner dine personoplysninger med henblik på at indgå en leasingaftale med dig. Inden vi kan indgå en sådan aftale med dig, foretager vi en kreditvurdering, da vi har behov for at foretage en vurdering af din kreditværdighed og økonomiske forhold.

Nedenfor følger en oplistning af de personoplysninger, som vi typisk behandler ifm. indgåelse af leasingsaftalen, herunder udarbejdelse af kreditvurderingen.

  • Navn, adresse, telefonnummer og e-mail
  • Statsborgerskab og CPR.nr.
  • Boligforhold, herunder antallet af børn og voksne i husstanden
  • Civilstatus og beskæftigelse
  • Indkomstoplysninger, rådighedsbeløb og månedlige udgifter
  • Lønsedler og lønfrekvens
  • Årsopgørelser
  • Skatteoplysninger
  • Pengeinstitut
  • Betalings- og kreditkortoplysninger
  • Tidligere bilejerskab

Herudover kan vi bede om kopi af dit billede ID, pas, kørekort, sygesikringsbevis, nationalitetspapir og opholdstilladelse.

Såfremt du har et personejet selskab, kan vi også have behov for oplysninger om dit seneste regnskab.
Vi behandler dine personoplysninger i medfør af GDPR artikel 6(1)(b) for at indgå en aftale med dig og efter GDPR artikel 6(1)(c), hvis vi har en retlig forpligtelse til at behandle dine oplysninger. I visse tilfælde indhenter vi dit samtykke, f.eks. for at få adgang til skatteoplysninger. Vi behandler alene dit CPR-nr., når vi er forpligtet hertil i medfør af lovgivning, jf. DBL § 11(2)(1) og jf. bekendtgørelse om registrering af køretøjer (BEK nr. 1643 af 17/12 2018). Vi videregiver dit CPR-nr., når videregivelsen er af afgørende betydning for at kunne identificere dig, eller når det kræves af en offentlig myndighed, jf. DBL § 11(2)(3), f.eks. SKAT eller Motorstyrelsen. Oplysningerne som vi behandler, vil stamme fra dig.

For at vi kan indgå og opfylde leasingaftalen med dig, har vi brug for at videregive nogle af dine personoplysninger til en række tredjeparter. Disse omfatter navnlig:

  • Leasingpartner
  • Motorstyrelsen
  • Forsikringsselskaber
  • Kreditoplysningsbureau

Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe vi har et kundeforhold med dig og i op til 5 år efter sidste faktura, jf. bogføringslovens § 10, stk. 1. Vær opmærksom på, at de anvendte leasingpartnere kan have andre opbevaringsperioder end os. Den konkrete leasingpartner fremgår af leasingaftalen. Vi henviser til den pågældende tredjeparts egen privatlivspolitik om behandling af personoplysninger.
For så vidt angår kreditvurderingen, opbevarer vi dine oplysninger, hvis vi etablerer et kundeforhold med dig, og sletter dem igen, når du ikke længere er kunde hos os. Vi sletter oplysningerne med det samme, hvis vi afviser sagen, og der således ikke bliver indgået en leasingaftale.

2.2. Markedsføring, konkurrencer mv.
Vi behandler kun dine personoplysninger til brug for markedsføring, hvis du har givet dit samtykke i overensstemmelse med GDPR art. 6(1)(a) til f.eks. at modtage nyhedsbreve, invitationer til event, deltager i konkurrencer eller lignende. Omfanget af dit samtykke fremgår af det konkrete samtykke.

Hvis du har givet dit samtykke til at modtage markedsføring fra os, behandler vi som udgangspunkt oplysninger om dit navn, alder, adresse, telefonnummer og e-mail samt evt. oplysninger om dit køretøj (registreringsnummer, mærke og model).

Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage ved kontakte os eller benytte linket hertil i de nyhedsbreve, du modtager.

Vi opbevarer dokumentation for dit samtykke, så længe du modtager markedsføring eller deltager i vores markedsføringstiltag og i 2 år efter, du har tilbagekaldt dit samtykke, da vores eventuelle strafansvar forældes efter dette tidsrum.

I nogle tilfælde vil vi supplere vores oplysninger om dig med de oplysninger, du løbende giver os, f.eks. om fritidsinteresser, således at vi kan gøres vores markedsføring så relevant som muligt for vores kunder og f.eks. invitere til relevante events. Dette sker på baggrund af vores legitime interesse, jf. GDPR art. 6(1)(f), da vi vurderer, at vores interesse i at tilbyde dig den bedste service vejer tungere, end din interesse i at sådanne almindelige oplysninger – du giver os – ikke behandles. Du har selvfølgelig altid mulighed for at få indsigt i sådanne oplysninger og få dem slettet. Læs mere om dine rettigheder i afsnit 5 nedenfor.

2.3. Sociale medier
Vi anvender visse sociale medier, bl.a. Facebook, Instagram og LinkedIn til at komme i kontakt med vores kunder og potentielle kunder samt fremme vores markedsføringstiltag. Såfremt du har været inde og ”like” vores fanside på det sociale medie eller har været i kontakt med os igennem dette, behandler vi uundgåeligt dine personoplysninger. Vi behandler hertil kun oplysninger om dit navn, alder, din stilling og e-mail, samt evt. oplysninger om dit køretøj, såfremt det fremgår af konteksten.
Hvis du kontakter os via sociale medier, behandler vi dine personoplysninger på baggrund af vores interesse i at kunne besvare dine henvendelser, jf. GDPR artikel 6(1)(f). Oplysningerne vil stamme fra dig og det sociale medie, som du kontakter os igennem.
Er du i kontakt med os via Facebook, skal vi oplyse dig om, at vi har et fælles dataansvar med Facebook, da vi begge anvender dine personoplysninger til egne formål. Du kan læse mere om Facebooks behandling af dine personoplysninger her. Du kan læse om det fælles dataansvar her.
Hvis vi har direkte korrespondancer med dig på sociale medier, slettes disse umiddelbart efter, at vi har besvaret din henvendelse. Opslag på Facebook-sider eller i offentlige grupper slettes ikke, idet et opslag eller en kommentar på Facebook-sider eller i offentlige grupper betragtes som værende offentlig områder. Du kan læse mere om offentlige områder her.

2.4. Hjemmeside og cookies
Vi behandler også dine personoplysninger, når du kontakter os via kontaktformularen på vores hjemmeside. Hertil behandler vi navn og e-mail adresse. Du har også mulighed for at skrive i et fritekstfelt, men vi fraråder dig at skrive yderligere personoplysninger i dette felt, medmindre det er relevant for din henvendelse. Det er også muligt at logge ind med din Facebook-profil, hvor vi dertil behandler yderligere oplysninger om din facebookprofil. Vi har i den forbindelse et fælles dataansvar med Facebook, se mere ovenfor under pkt. 2.4. Vi behandler din personoplysninger til ovenstående formål af hensyn til vores interesse i at kunne give dig den bedste service og for at besvare din henvendelse, jf. GDPR artikel 6(1)(f).

Vi sletter dine oplysninger umiddelbart efter, at vi har besvaret dine henvendelser via vores hjemmeside.

I forbindelse med den almindelige drift af vores hjemmeside indsamler vi desuden oplysninger via cookies for at forbedre hjemmesidens udseende og brugeroplevelse, samt til at udarbejde statistikker. Vi indsamler kun dine personoplysninger, hvis du har givet dit samtykke hertil. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage i dine browserindstillinger. Læs mere om dette i vores cookiepolitik på vores hjemmeside.

3. Meddelelse ved lovpligtig behandling
3.1. I de tilfælde hvor vi behandler dine personoplysninger på baggrund af en retlig forpligtelse eller et krav i henhold til aftale, eller et krav der skal være opfyldt for at indgå en aftale, er du forpligtet til at give os oplysningerne for, at vi f.eks. kan opretholde kundeforholdet, opfylde aftalen og fakturere dig for vores ydelser.

3.2. Hvis du ikke ønsker at give os de oplysninger, som vi skal bruge for at overholde vores forpligtelser, kan konsekvensen være, at vi ikke har mulighed for at oprette eller fortsætte kundeforholdet eller i øvrigt opfylde en aftale med dig.

4. Andre modtagere af personoplysninger
4.1. Vi behandler dine personoplysninger med fortrolighed og videregiver kun dine personoplysninger, hvis du har givet dit samtykke hertil, eller når vi er forpligtet i henhold til lovgivning eller for at opfylde en aftale med dig. Følgende er eksempler på, hvornår vi videregiver oplysningerne til tredjeparter:

  • Internt i koncernen og til eksterne forretningspartnere, hvis vi har dit samtykke, eller vi har en lovbestemt ret til at gøre det.
  • Kreditoplysningsbureauer. Hvis du misligholder dine forpligtelser i forhold til First Lease VestergaardGO, har vi mulighed for at indberette dig til kreditvurderingsbureauer og/eller advarselsregistre i overensstemmelse med gældende lov.
  • SKAT, f.eks. når vi registrerer dig som bruger ved Motorstyrelsen.
  • Vores forsikringsselskab
  • Forhandleren af bilen vedrørende kontraktforholdet, eksempelvis når du via den pågældende forhandler anmoder om oplysning om indfrielse af leasingaftale.

4.2. Vi kan overlade personoplysninger til vores system- og tjenesteleverandører, der behandler personoplysninger på vores vegne og efter vores specifikke instruks. Disse omfatter navnlig udbydere af:

  • Hosting og servicering af vores hjemmeside
  • Konkurrencer og markedsføringskampagner
  • Kundeservice
  • Kundetilfredshedsundersøgelser
  • Betalingsløsninger
  • NemID løsning til underskrift af leasingaftalen

4.3. Vi overfører ikke dine personoplysninger til lande eller organisationer uden for EU/EØS. Hvis vi har behov for at overføre oplysninger uden for EU/EØS, f.eks. for at opfylde en aftale med dig, sikrer vi dette med et lovligt behandlingsgrundlag.

5. Dine rettigheder
5.1. Når vi indsamler oplysninger om dig, har du en række grundlæggende rettigheder efter persondatareglerne, som du kan gøre brug af. Dine rettigheder omfatter retten til at anmode om indsigt i og berigtigelse eller sletning af dine personoplysninger, begrænsning af og indsigelse mod vores behandling, samt retten til at modtage dine oplysninger i et struktureret, almindelig anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).

5.2. Hvis du har givet dit samtykke til vores behandling af dine oplysninger, har du til enhver tid ret til at tilbagekalde dette samtykke.

5.2.1. Ovenfor nævnte rettigheder kan være tilknyttet betingelser og begrænsninger. Hvorvidt du som registreret kan anmode om f.eks. at få dine personoplysninger slettet, vil i alle tilfælde afhænge af en konkret vurdering.

5.3. Såfremt du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, kan du indgive en klage til Datatilsynet via deres hjemmeside www.datatilsynet.dk eller ved at ringe på tlf. 33 19 32 00.

6. Vores kontaktoplysninger
6.1. Den virksomhed, som er ansvarlig for behandling af dine personoplysninger, når du benytter VestergaardGO, er:

First Lease A/S
CVR.nr: 26 37 20 89
Smedeland 22, 2600 Glostrup
persondata@firstlease.dk
+45 82 30 23 24

Hvis du har spørgsmål vedrørende vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte os på persondata@firstlease.dk eller på telefon +45 82 30 23 24.

7. Ændringer
7.1. Vi forbeholder os retten til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. I tilfælde af væsentlige ændringer retter vi henvendelse til dig i form af e-mail eller synlig meddelelse på vores website.

7.2. Denne privatlivspolitik er senest ændret den 11.5.2020