Vi har opdaget du bruger
Internet Explorer

Design og funktionalitet på siden vil være svækket grundet dette.
Hent en mere kompatibel browser nedenfor for at undgå dette

Hent din nye browser

Returnering af bilen

Så nemt er det, når leasingbilen skal afleveres.

Vi har alle hørt skrækhistorierne: Når bilen skal afleveres efter endt leasingperiode, så skal leasingfirmaet tjene penge, og bilen gennemgås minutiøst med lup og tættekam, og det tager flere timer – hver eneste ubetydelige skramme eller krumme på bagsædet får du lov at betale for. Sådan er det ikke med VestergaardGO. Her vælger du ved bestilling af din bil, hvordan du vil aflevere bilen. 

Den kan enten afleveres på vores adresse i Vamdrup, eller du kan slippe for besværet og få afhentet bilen på din hjemme adresse.

Når vi modtager bilen gennemgås den med CarInspector, der er en dansk service, der tilbyder uvildige bilinspektioner for at hjælpe med at få en professionel vurdering af din bilens tilstand. CarInspector fungere som en form for mellemand, hvor en erfaren teknisk ekspert gennemgår bilen og levere en detaljeret rapport om dens stand.

Hele VestergaardGO er lavet, så du har 100% vished for, at du ved, hvor meget du betaler for bil hver eneste måned. Derfor er service og forsikring en del af den månedlige ydelse. Vi levere af vores troværdighed og det har tidligere været sådan, at der var en del mistillid til værkstederne, hvor bilen blev afleveret til gennemsyn og derfor har vi valgt at sikre dig en uvildig gennemgang.

Sådan fungerer aflevering af leasingbil

1. Aflevering af bil på vores adresse:

Har du ikke bestilt afhentning af bilen ved udløb af leasingaftalen, skal du returnere bilen på sidst kommende hverdag før udløbsdatoen, på vores lokation i Vamdrup Mandag til Fredag 08:00 til 16:00. Adressen er Dansk Autologik A/S, Koldingvej 10, 6580 Vamdrup.

2. Afhentning på hjemme adresse:

Har du bestilt afhentning ved udløb af leasingaftalen, modtager du i udløbsbrevet information om afhentningen.

Inden du afleverer bilen tilbage, opfordrer vi til at gå bilen igennem og få ordnet eventuelle større skader. Dagen før aflevering bør du give bilen en ordentlig overhaling; sørg for at kabinen og bagagerum er rene og ryddede, og fjern alle ejendele fra opbevaringsrum – husk opbevaringslommer og rummet under gulvet i bagagerummet. Slet også dine digitale spor fra bilen som bluetooth-opkobling, profiler i bilens setup, adresser i navigation og app-forbindelser. Sørg for at få styr på papirarbejdet, som servicebog og registreringsattest. Det skal afleveres sammen med alle nøgler og evt. ekstra hjulsæt til bilen.

Til sidst opfordrer vi til at vaske bilen på vej til afleveringen, ikke dagen før, da alle ridser og buler i lakken skal kunne ses.

Når bilen bliver gennemgået skelnes der mellem almindelig slidtage og påførte skader. Vi ser selvfølgelig efter ridser. Du kan selv se, om det kan poleres væk ved at køre din negl henover ridsen, hvis du kan mærke ridsen, så skal det lakeres,

Det samme med buler; hvis der er gået hul på lakken, så skal bulen rettes, og området lakeres, mens en mindre bule kan rettes indefra uden reparation.

Bilens ruder og spejle bliver også gennemgået for ridser, revner og stenslag. Enkelte stenslag i synsfeltet på forruden kan desværre betyde, at ruden skal skiftes. Fælgene bliver efterset, og er du eksempelvis kørt på en kantsten, skal fælgen udbedres. Dækkene skal også være ubeskadiget.

Der er masser af biler, som er velholdte og ikke koster kunden noget, men vi ser også eksempler på det modsatte, hvor det løber op i ret store beløb – så det kan altså godt betale sig at passe på sin leasingbil.

Her kan du selv aflevere din leasing bil: 

  • Dansk Autologik A/S
    Koldingvej 10, 6580 Vamdrup.

Eller du kan booke afhentning af din leasingbil:

  • Hvis du har bestilt afhentning af din bil, kan du booke tid til afhentning nedenfor.

Hvad kan jeg få en ekstraregning for?

Du skal ikke være bange for at bruge bilen, og ved aflevering tages der højde for normal slitage af bilen som følge af daglig brug. Der faktureres til gengæld for påførte skader, som skal udbedres jf. retningslinjer fra CarInspector. Dertil kommer eventuelle overkørte kilometer, gebyrer, bøder m.m. Derfor er det altid en god ide at gå en tur rundt om bilen, når du får den udleveret for at kontrollere, at den er, som den skal være.